Vi har samlet 18 pælebor fra 6 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-14%
-13%
-12%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 6 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Et pælebor borer et rundt, lodret hul i jorden, så du kan sætte en stolpe i det. Det lyder banalt, men forskellen på et boret hul og et gravet hul er stor: boret hul har lodrette sider og en diameter, du bestemmer, og jorden rundt om hullet bliver ikke løsnet mere end nødvendigt. Det giver en stolpe, der står bedre fast.
Typiske opgaver er hegnsstolper, stolper til carport eller terrasse, plantehuller til træer og buske, jordankre til trampoliner og legetårne, og huller til fundamentsrør. Skal du sætte to stolper, kan du klare det med en spade. Skal du sætte tredive, er et pælebor forskellen på en eftermiddag og en weekend med ondt i ryggen.
Det første og vigtigste valg er, om pæleboret skal drives af dine arme eller af en motor.
Et snoet stålbor med et tværhåndtag, som du drejer rundt manuelt. Det er billigt, larmer ikke, går aldrig i stykker på nogen kompliceret måde og kan ikke slå dig i håndleddet. Til en håndfuld huller i muld eller sandet jord er det rigeligt. Ulempen er tempoet og din egen udholdenhed — i tung lerjord bliver et håndpælebor hurtigt et hårdt stykke arbejde.
Her sidder boret på en motor, og den gør arbejdet. Et motorbor æder sig gennem jord, som et håndbor kun langsomt kommer igennem, og det er den eneste realistiske løsning, hvis der skal bores mange huller eller bores dybt. Til gengæld vejer det, det larmer, og det kræver respekt at betjene.
Diameteren angives i millimeter eller tommer, og den skal vælges ud fra hvad der skal ned i hullet — ikke ud fra hvad der lyder rigeligt.
Tommelfingerreglen er, at hullet skal være mærkbart bredere end stolpen, så der er plads til at rette den op og til at fylde omkring den med grus, stampet jord eller beton. Til smalle hegnspæle rækker et smalt bor. Til kraftige stolper til carport eller terrasse skal der et bredere bor til. Til plantehuller vælger man ofte en bredde, der svarer til rodklumpen med lidt luft omkring.
Vær opmærksom på, at diameteren og motorkraften hænger sammen. Et bredt bor på en for lille motor arbejder sig ikke ned — det står bare og bider. Mange motorbor sælges med mulighed for at skifte bor, så du kan bruge samme motor til flere diametre.
Boret har en fast længde, og den sætter grænsen for, hvor dybt du kommer. Skal en stolpe stå fast under frostfri dybde, eller skal du gennem et lag fyld for at nå ned i fast jord, kan standardlængden komme til kort.
De fleste pælebore kan forlænges med en forlængerstang, der monteres mellem motor og bor. Tjek inden købet, om der findes en forlænger til netop den model, og hvordan den låses fast. En forlænget bor er mere ustabilt og sværere at holde lodret, så bor med kortere ryk og træk boret op oftere for at tømme jorden af.
Ingen enkelt faktor betyder så meget for et pælebor som den jord, det skal ned i.
Ved du, at grunden er stenet, så vær realistisk: intet pælebor borer gennem sten. Grav et prøvehul først, så du kender jorden, inden du beslutter dig for et pælebor — eller for om opgaven overhovedet kan løses med et bor.
Motordrevne pælebore findes i flere udgaver, og valget handler om kraft over for bekvemmelighed.
Benzindrevne pælebore er det klassiske valg og har typisk mest moment til de store bordiametre og til hård jord. De kræver brændstof, olieblanding på totaktsmotorer og lidt vedligeholdelse, og de larmer.
Batteridrevne jordbore er blevet et reelt alternativ til lettere opgaver. De starter med en knap, larmer mindre og kræver ingen brændstof — men batteriets kapacitet sætter grænsen, og til mange dybe huller i ler skal du regne med flere batterier.
Bor til boremaskine er den mindste variant: et smalt jordbor med en skaft, der sættes i en kraftig borehammer eller skruemaskine. Det fungerer til plantehuller, jordankre og pløkke, men det er ikke et rigtigt pælebor til stolpehuller.
Producenterne fremhæver gerne motorens slagvolumen i kubikcentimeter, men det tal fortæller kun halvdelen. Det, der får boret ned i jorden, er momentet ved boret — altså efter gearkassen. En kraftig motor med dårlig gearing giver høj omdrejningshastighed og lidt kraft, og det er kraften, du har brug for.
Kig derfor efter gearingen og efter, hvad producenten anbefaler af maksimal bordiameter. Er der uoverensstemmelse mellem den motor, du kigger på, og det bor, du har brug for, så tro på den anbefalede diameter. Et pælebor, der er underdimensioneret til opgaven, går ikke bare langsomt — det overophedes og slider koblingen.
Motorbore fås som enmandsmodeller med et håndtag i hver side og som tomandsmodeller med en bøjle, to personer står på hver sin side af.
Tomandsudgaven fordeler både vægten og det tilbageslag, der opstår når boret bider fast, og den er langt at foretrække til store diametre. Enmandsbore er lettere at flytte rundt og fint til smalle huller, men du står alene med kræfterne, hvis boret sætter sig. Skal du arbejde alene med et bredt bor, så kig efter en model med en momentafstivning eller en stang, der tager reaktionskraften — det er ikke et tilbehør, det er sikkerhed.
Spidsen er det, der trækker boret ned i jorden, og skærene er det, der skærer jorden løs. Begge dele er sliddele. På bedre pælebore kan både spids og skær skiftes, og det er et af de vigtigste kvalitetstegn: et bor, hvor kun hele boret kan udskiftes, bliver dyrt at holde i gang.
Nogle bore leveres med skær beregnet til blød jord, andre med kraftigere skær eller hårdmetalbestykning til hårdere forhold. Tjek, om der findes reservedele til modellen i Danmark, inden du køber — det er sjældent motoren, der giver op først.
Den farligste ting ved et motordrevet pælebor er, når boret rammer en rod eller en sten og standser. Motoren gør det ikke, og hele maskinen vrider sig rundt om boret. Det sker uden varsel og med stor kraft.
Derfor: stå med benene i god afstand og et fast greb med begge hænder, brug tomandsbetjening hvor det er muligt, og lad være med at læne dig ind over boret. Brug øjenværn, høreværn, arbejdshandsker og solidt fodtøj. Undgå løstsiddende tøj, halstørklæder og hængende snore, der kan gribe fat i det roterende bor. Læs producentens vejledning, og find ud af hvor stopkontakten sidder, inden motoren startes første gang.
Et pælebor mærker ikke forskel på jord og et elkabel. Under en almindelig græsplæne kan der ligge el, vand, kloak, fjernvarme, fiber eller markdræn, og de færreste ved præcis hvor.
Undersøg derfor altid, hvad der ligger i jorden, før du borer. Har du tegninger over grunden, så kig på dem, og er du i tvivl, så kontakt dit forsyningsselskab — ledninger i Danmark kan desuden slås op i Ledningsejerregistret (LER). Ved du, at der er noget i nærheden, så grav de øverste spadestik op i hånden, før du sætter boret i.
Motordrevne pælebore kan lejes hos de fleste maskinudlejere, og for en engangsopgave er det ofte den fornuftige løsning. Du får en maskine, der er stor nok til opgaven, uden at skulle have den stående resten af livet.
Det taler for at købe, hvis du har tilbagevendende opgaver, hvis du har brug for maskinen over flere weekender, eller hvis du gerne selv vil kunne tage den frem, når der lige skal sættes et par pæle. Et håndpælebor er så billigt og fylder så lidt, at det sjældent giver mening at leje — det er en af de haveredskaber, man bare har.
De billigste håndpælebore er enkle snoede stålbor uden noget at gå i stykker. De gør arbejdet i let jord, men de har typisk et tyndere skaft, der kan bøje, hvis boret sætter sig fast.
I den lave ende af de motordrevne finder du lette enmandsmaskiner med smalle bor — fine til jordankre og plantehuller, men de kommer til kort i ler. Mellemklassen er der, de fleste private lander: tilstrækkeligt moment til de almindelige stolpediametre. I den dyre ende betaler du for kraftigere gearkasser, tomandsbøjler, udskiftelige bor i flere diametre og et reservedelsprogram, der rent faktisk findes.
Rens boret for jord efter brug — især ler, der tørrer og sætter sig fast som cement. Tør det af og giv stålet et tyndt lag olie, hvis boret skal stå længe; det er en billig forsikring mod rust på skær og spids.
Har du en benzinmodel, så følg producentens anvisninger om olie og brændstof, og lad ikke gammel benzin stå i tanken vinteren over. Tjek boltene, der holder boret på akslen, og kig på skær og spids før sæsonstart — et sløvt skær får både motoren og dig til at arbejde langt hårdere end nødvendigt. Batterier opbevares tørt og frostfrit.
Tynde rødder skærer et skarpt bor typisk igennem. Kraftige rødder stopper boret, og de skal skæres over i hånden. Rammer boret noget, det ikke kan komme igennem, så stop og se efter — pres det ikke.
Det afhænger af borets længde og af jorden. Mange bore rækker til et almindeligt stolpehul, og skal du dybere, kræver det en forlængerstang til den pågældende model.
Til nogle få huller i let jord: ja. Skal du sætte et helt hegn, eller er jorden tung ler, bliver det et hårdt stykke arbejde, og en motordreven maskine — lejet eller købt — er pengene værd.
Det sker i tørt sand og løs fyld. Her kan et fundamentsrør holde hullet åbent, mens du sætter stolpen og fylder omkring den.